Johann Sebastian Bach

Johann Sebastian Bach (født 21. marts 1685, død 28. juli 1750) var en tysk komponist fra senbarokken. Han er kendt for sit omfattende kompositoriske oeuvre, der spænder over en bred vifte af instrumenter og genrer. Blandt hans mest berømte værker er orkesterværket ''Brandenburgische Konzerte'' (1721), cembaloværkerne ''Goldberg-Variationen'' (1741) og ''Das Wohltemperierte Klavier'' (1722 og 1742), orgelværkerne ''Schübler-Choräle'' (1747) og ''Toccata und Fuge in d-Moll'', samt korværkerne ''Matthäus-Passion'' (1727) og ''H-Moll-Messe'' (1749). Siden genopdagelsen af den tidlige musik i det 20. århundrede er Bach blevet bredt anerkendt som en af de største komponister i den vestlige musikhistorie.

Bach blev født ind i en musikalsk familie, der allerede talte flere anerkendte komponister. Han var den yngste søn af musikeren Johann Ambrosius Bach og blev født i Eisenach i det nuværende Tyskland. Da han som 10-årig blev forældreløs, flyttede han ind hos sin ældste bror, Johann Christoph Bach, hvor han boede de næste fem år, før han rejste til Lüneburg for at studere musik. I begyndelsen af det 18. århundrede fik han ansættelse som musiker ved de protestantiske kirker i Arnstadt og Mühlhausen samt ved fyrstehofferne i Weimar og Köthen, hvor han primært skrev henholdsvis orgel- og kammermusik.

Fra 1723 var Bach ansat som ''Thomaskantor'' i Leipzig, hvor han hovedsageligt skrev musik til byens protestantiske kirker og til universitetets studenterensemble, ''Collegium Musicum''. Han havde dog et anstrengt forhold til sin arbejdsgiver, Leipzigs byråd, selvom hans vilkår blev forbedret, da Frederik August 2. af Sachsen udnævnte ham til hofkomponist i 1736. I sine sidste leveår reviderede og udbyggede Bach mange af sine tidligere kompositioner. Han døde som 65-årig i 1750 efter en mislykket øjenoperation.

Bach berigede den veletablerede tyske musiktradition gennem sin enestående beherskelse af kontrapunkt, harmonik og motivisk organisering. Samtidig formåede han at integrere udenlandske rytmer og former, særligt fra Italien og Frankrig. Han komponerede hundredvis af både verdslige og kirkelige kantater, passioner, oratorier og motetter og satte musik til flere af Martin Luthers salmer. Dertil kommer en lang række orgelværker, solokoncerter for blandt andet violin og cembalo samt orkester- og kammersuiter.

Gennem det 18. århundrede blev Bach primært anerkendt som en fremragende organist, mens hans cembaloværker – som ''Das Wohltemperierte Klavier'' – blev værdsat for deres musikpædagogiske kvaliteter. I det 19. århundrede udkom flere betydningsfulde biografier om Bach, og hans samlede kendte værker blev udgivet. Hans liv og musik blev i det 20. århundrede yderligere belyst i akademiske tidsskrifter udelukkende dedikeret til ham, og i 1950 udgav Wolfgang Schmieder for første gang en samlet fortegnelse over hans værker, ''Bach-Werke-Verzeichnis'' (BWV). Bachs musik er blevet udbredt gennem utallige bearbejdelser, herunder August Wilhelmjs ''Air auf der G-Saite'' (1871) og Myra Hess' ''Jesus, Joy of Man’s Desiring'' (1926). Ved 250-året for hans død i år 2000 blev hele hans oeuvre indspillet og udgivet. Fra Wikipedia