Joseph von Führich

/ --> | fødselsted = | dødsdato = | dødssted = | dødsmåde = | dødsårsag = | gravsted = | statsborgerskab = | bopæl = | sprog = | religion = | politik = | forældre = | mor = | far = | søskende = | pårørende = | ægtefælle = | partnertype = | partner = | børn = | fagområde = | uddannelsessted = | uddannelse = | autodidakt = | elev af = | periode = | beskæftigelse = | hovedværker = | beskyttere = | inspireret af = | inspirerede = | udstilling = | offentlig = | indkøbt = | højeste_auktionspris = | nomineringer = | hæder = | hædret for = | signatur = | signaturstørrelse = | beskrevet = | hjemmeside = | blog = | twitter = | facebook = | linkedin = | youtube = }} Joseph von Führich (født 9. februar 1800 i Kratzau i Bøhmen, død 13. marts 1876 i Wien) var en østrigsk historiemaler, illustrator og raderer.

Efter at være uddannet i Prag af Bergler kom Führich over Wien 1829 til Rom som åndfuld fortolker af romantikken; hjemme havde han udført de idyllisk skønne tegninger til Tiecks ''Genoveva'' (1824), havde illustreret ''Erlkönig'' med videre, og i Rom, hvor han optoges i nazarenernes kreds, fik han ved Overbeck hvervet at udføre Tassobillederne til freskecyklen i Villa Massimi. I Rom skete imidlertid omslaget til den abstrakt-kirkelige nazarenerkunst. Führich blev frem for nogen repræsentanten for den religiøse kunst i strengt katolske ånd, linjeren, harmonisk komponeret, farveklar, ikke umiddelbart gribende gennem inderlig følelse, formende i strenge linjer troens skikkelser i katolske dogmelys. Efter 1841 at være blevet professor ved Akademiet i Wien, satte Führich i en række år sit stempel på sit lands historiemaleri. Alene eller sammen med andre udførte han store monumentale arbejder: udkastene til korsvejen på Sankt Lorenzberg i Prag, freskostationerne i Wiens Johanneskirke, freskerne i Altlerchenfelder-Kirken med mere. Af hans talrige staffelibilleder kan eksempelvis nævnes: ''Kristi Triumf'', olie på guldgrund, Raczynski-samlingen i Berlin, ''Jacobs og Rachels møde'' (1836, Hofmuseet i Wien), ''Kristi Mennesketilblivelse'' og et af hans ædleste værker, som man har kaldt nazarener-kunstens fineste blomst: ''Marias Vandring over Bjergene'' (1841, Hofmuseet i Wien). I cykliske tegninger for stik og træsnit fandt han ofte den rette udtryksform for sin kunststræben: blandt andet de yndefulde tegninger til legenden om Sankt Wendelin, ''Den fortabte søn'', ''Den åndelige rose'' (træsnit, München 1871), randtegninger til Thomas à Kempis’ ''Kristi Efterfølgelse'', ''Fadervor'', ''Brylluppet i Kana'' (1841) etc. thumb|left|''Marias Vandring over Bjergene'', 1841.

Fra Wikipedia